Klub
Fristartsordning for børn og unge
Tilmelding
Du skal ikke tilmelde dig ordningen, børn og unge (<= 20 år) er altid med i fristartordningen.
Ikke start
Hvis man tilmelder sig et løb, som er dækket af fristartordningen, og ikke starter, skal man selv betale den fulde start afgift.
Divisionsmatcher
Divisionsturneringens 2 (forhåbentlig 3) løb dækkes under alle omstændigheder af klubben.
Dækning
Fristartordningen dækker startafgift til alle løb i ind- og udland, hvor deltageren stiller op for FIF Hillerød.
Der er dog et max. på 2.000 kr. excl. divisionsmatcher.
Det er løberens egen opgave at sørge for at dokumentation for betalte startafgifter i udlandet, der kan dækkes under fristartsordningen, bliver fremsendt til startkonto administartor.
Etapeløb
Løb der afvikles over flere dage i træk (evt. afbrudt af en enkelt hviledag), hvor der kåres en samlet vinder efter sidste etape er et etapeløb. Etapeløb er ikke løbsserier over flere dage, hvor der er en uge eller mere mellem de enkelte etaper (f.eks. Natcup, SM Nat, Vintercup m.fl.)
EKT
Leje af EKT-brikker (Emit og SportIdent) dækkes ikke, idet løberne opfordres til at købe egne brikker.
Brikker til konkurrencer
Ved tilmelding til en konkurrence, skal man oplyse et briknummer. Dette benyttes til elektronisk tidstagning med SPORTident.
Man kan enten købe en SPORTident brik (også kaldet SI-brik) (hvor nummeret så opgives ved tilmelding), eller leje en brik (gøres ved at skrive 0 i feltet).
Det koster typisk 25 kr at leje en brik hos arrangøren af en konkurrence.
Gratis lånebrikker til divisionsmatcher
Klubben har lånebrikker, som kan lånes gratis ved divisionsmatcher. Fremgangsmåden er den samme, som ved at leje – skriv 0 i feltet, så tildeler klubben dig en lånebrik, som udleveres på stævnepladsen.
Vær opmærksom på gammelt brik nummer i O-service
Hvis du har lånt en brik af klubben, så vil O-service huske dette til næste gang du tilmelder dig et løb. Det er her vigtigt du skriver 0 i feltet (altså hvis det ikke er din egen brik), da du ellers vil blive tilmeldt med en gammel lånebrik, og klubben vil ikke blive gjort opmærksom på at tage den med.
Køb af SPORTident brik
Man kan købe SPORTident brikker ved større løb i Danmark og udlandet, eller via nedenstående link.
Prisen svinger fra 200-600 kr. og afhænger af størrelse og funktioner som TouchFree. Til børneløbere anbefaler vi blot en mindre model, da de har ubegrænset levetid og koster mindre.
Medlemsliste
Medlemslisten vedligeholdes i O-Service der er medlemsdatabasen for alle orienteringsløbere, du finder O-Service på www.o-service.dk. Når du er logget ind på O-Service kan du via menupunktet Klub, Klubadresseliste finde kontakt oplysninger på klubbens medlemmer.
I O-Service kan du vedligeholde dine personlige oplysninger (adresse, mail, telefon m.v.), det gør du via menupunktet Løbere, Ret løber.
Det er også via O-Service du tilmelder dig til de forskellige konkurrencer.
Startkonto
Startkontoen omfatter den del FIF Hillerøds økonomi, der har med betaling af startafgifter mv. for deltagelse i åbne løb, dvs. løb arrangeret af klubber i Danmark og i udlandet. Første gang du tilmelder dig et åbent løb, får du automatisk oprettet en startkonto, hvorfra startafgiften til de betalbare løb, du tilmelder dig, trækkes.
For de 2-3 årlige divisionsmatcher gælder der det helt specielle, at alle klubbens medlemmer får dækket startafgift (incl. brikleje).
Som løber har du pligt til at sørge for, at der altid er økonomisk dækning for dine tilmeldinger og brikleje på din startkonto. Startkontokassereren er berettiget til efter forudgående advarsel, at afmelde løbere, der ikke overholder denne regel.
Benyt bankkonto 5358-0303267 i forbindelse med indbetalinger til startkontoen.
I løbet af året kan du følge status på din startkonto i O-Service det gør du via menupunktet Løbere, Tilmeldinger, vælg løbernavn, vælg evt. Vis familie, hvis det skal være status for hele familien. Du modtager 2 gange årligt en reminder om at tjekke/udligne din startkonto. Oparbejdes der er stort skyldigt beløb, modtager du en rykker med en detaljeret opgørelse og det skyldige beløb skal straks indbetales.
Ved årets afslutning foretages en overførsel af startkontoens saldo til det nye år. Herunder en udligning i familier med ‘skæve’ konto (hvis der er plus på en konto i familien og tilsvarende minus på et andet familiemedlem).
Er du i tvivl om status på din startkonto, eller hvordan du finder den, er du velkommen til at rette henvendelse til:
Karina Isaksen (30 79 14 95)/Bente Kjær (23 28 23 91) eller på mail startkonto@fiforientering.dk
Se mere om fristartordning her.
Klubtøj
Det officielle klubtøj er i de farver som du ser på vores logo, altså blå, rød og hvid. Vi tilstræber at få lavet specielle løbetrøjer og jakker, der udover klubnavn og logo også har påtrykt reklamer fra en eller flere af vore sponsorer. Udover løbetrøjer og jakker bruger vi løbebukser i sort/blå.
Når du repræsenterer klubben ved løb og arrangementer bør du tilstræbe at det sker i klubbens officielle klubtøj.
Oprettelse af aktiviteter i kalenderen
Læs mere på siden Vedligehold Kalender, der beskriver hvorledes kalenderen på hjemmesiden vedligeholdes.
Udsendelse af nyhedsbrev eller nyhedsmail
Send tekst og evt. billeder til webmaster på webmaster@fiforientering.dk for at få lavet et nyhedsbrev til alle medlemmer, husk at oplyse om hvornår det skal udsendes.
Skal du udsende en mail til en gruppe af medlemmer gøres det således:
- I O-Service skal du have rettigheden ‘Adgang til maillister’
- Log ind i O-Service og vælg menupunktet ‘Klub, Email-lister’
- Udvælg de grupper der skal sendes en mail til, f.eks. Bestyrelse, Agernsamlerne o.lign.
- Når en eller flere grupper er valgt kan du se fanen ‘Vis email’, denne fane indeholder mailadresserne på medlemmerne i de valgte grupper
- Kopier mailadresserne og indsæt dem i BCC feltet i dit mailprogram, og send mailen fra din egen mail
