Kære Læser
Med et godt billede fra FIF Hillerød Orienterings Danmarksmesterskab i holdorientering på Møn i oktober 2021 er det en stor glæde at byde dig velkommen ind på vores nye web!
Webben har været på vej siden et godt stykke tid før sommeren 2021, og det har været en lang og spændende proces – og den 8. november 2021 den meget tidlige morgen fik vi tændt for den.
Vi har tænkt dig, brugeren, af vores web ind – og enten er du medlem af klubben, du er orienteringsløber i forvejen, eller også har du fundet vej hertil fordi du er nysgerrig og vil vide lidt om hvem vi er.
Vi har tilrettelagt hjemmesiden, så du får adgang til al den information om klubben, som vi forestiller os, at du har brug for.
Dette inkluderer fx nyheder fra klubben, indmeldelse, kalender, og en webshop.
Webshoppen er en nyhed som vi først nu har fået mulighed for at tilbyde, og via den inviterer vi dig indenfor i vores stadion, nemlig skovene omkring Hillerød. Vi har eksempelvis kort med orienteringsbaner – det kalder vi Frit Løb, og dem opdaterer vi løbende. Vi har også kort uden baner over skove og Hillerødskoler, som vi efter aftale med Hillerød Kommune stiller til rådighed uden beregning. Disse kort kan bruges til undervisning eller til en rigtig god tur i skoven.
Hvis du vil lidt mere end blot hente vores kort og prøve en tur i skoven, så er du ganske velkommen til at komme forbi og prøve vores træninger, som vi arrangerer hver tirsdag kl. 17.30. Du kan finde træningsstederne i vores kalender. Her i den mørke tid kræver det lidt mere forberedelse, så kontakt gerne en af vores trænere, hvis du har lyst til at kigge forbi.
Hvis du har lyst til at melde dig ind, så kan du også læse mere om at være medlem.
Du kan også finde os på Facebook – hvor du bl.a. kan læse at af vores mange dygtige løbere, Annika Simonsen, den 13. november 2021 blev Danmarksmester i natorienteringsløb i Hvalsøskovene syd for Roskilde.
Velkommen indenfor!
På vegne af bestyrelsen i FIF Hillerød Orientering
Peter Dyrsting