Kort om kort
FIF Hillerød Orientering har tegnet orienteringskort over hele skovkomplekset omkring Hillerød, fra Esbønderup/Mårum i nord til og med Store Dyrehave i syd. Kortene er for størstedelen tegnet og betalt af klubben selv (siden 2021 har Hillerød Kommune støttet korttegningen med kr. 30.000,- årligt), men vi deler dem gerne med dig der vil i skoven med et godt kort.
Kortene bliver løbende nytegnet og revideret således at du altid kan få gode kort over skovområdet. Kortene er tegnet efter normen for orienteringskort til enten sprint, MTBO eller orientering.
Enkelte kort er gratis, men ellers skal du betale for at bruge vores kort. Undtaget for betaling er ungdomsaktiviteter arrangeret af DOF og DOF’s kredse.
Brug af vores kort
Derudover har vi lavet en del færdige kort i A4 format som du kan bestille i det antal/format du har behov for, prisen pr. tryk fremgår af de enkelte kort. Prisen for disse kort er typisk 20,00 kr. pr. stk. (speciel pris for klubber under Dansk Orienterings-Forbund).
Kort leveres uden indtegnede baner/poster m.v. så skal du lave et arrangement for flere, kan det være en god idé at lave en aftale med os i god tid så vi kan levere kort med påtrykte baner til dig.
Har du brug for andre områder/formater end de færdige A4 kort som du finder her på siden, kan vi sagtens lave dem til dig. I de tilfælde laver vi en aftale om hvilket arbejde vi skal udføre samt hvilken betaling der skal være for dette arbejde.
Ønsker du at bestille kort eller lave en aftale om levering af kort skal du kontakte kort@fiforientering.dk.
Rettighed til vores kort
Det er forbudt at kopiere eller på anden måde at gengive vore kort uden aftale, uanset om det er gratis kort eller kort som du har betalt for.