Klubtur til Gøteborg 14.-16. marts 2025

Mange af jer deltog på klubturen til Gøteborg i marts måned i år. Det var en fantastisk god tur, så vi har besluttet, at vi også i 2025 vil lave en klubtur til Gøteborg området, da vi kun har løbet i en brøkdel af de gode terræner.

Så vi har igen planlagt en træningstur med klubben til Gøteborg i Sverige den 14. til 16. marts 2025.

Klubturen er for alle medlemmer, unge som gamle lige fra begyndere til rutinerede. Der vil være baner til alle kreeret af vores egen Annika Simonsen, som er bosat i Gøteborg.

Der er afgang fra Hillerød fredag den 14. marts om eftermiddagen i egne biler og når vi når er fremme i Gøteborg, så vil der være mulighed for at løbe et lille natløb for dem som har lyst.
Lørdag vil der være to træningspas og søndag deltager vi i Göteborgspremiären, hvor du/I kan prøve kræfter i en svensk orienterings konkurrence eller bare løbe en åben bane som træning. Løbet om søndagen ligger 35 km syd for Gøteborg og er således på vejen hjem.

Vi skal bo på et vandrehjem lige uden for Gøteborg, hvor morgenmaden bliver serveret, men hvor vi selv skal lave frokost og aftensmad lørdag.

Læs indbydelse.

Vi har lavet en forhåndsreservation til vandrehjemmet, og skal give besked på antal midt i januar måned.

Sidste frist for tilmelding er søndag den 12. januar 2025, men gerne så hurtig som muligt.

Tilmelding:

No content found