O-FIF nr. 3 er klar – med DM lige om hjørnet
Septembernummeret af klubbladet er på gaden, spækket med sommerpostkort fra hele Europa, EM-udtagelser til Jacob og Annika – og alt du skal vide, når FIF i weekenden arrangerer DM Stafet og DM Lang i Søskoven.

Åben O-FIF 2026/3 – print
Åben O-FIF 2026/3 – skærm
O-FIF nr. 3/2026 er på gaden! I dette nummer kan du blandt andet læse om:
-
- FIF er vært for DM Stafet og DM Lang 12.-13. september i Søskoven – 76 medlemmer er allerede skrevet ind i arbejdsplanen, og vi stiller med 6 ungdomshold på stafetten og Annika som favorit i D21. Kom forbi og vær med til festen!
-
- SM i Tisvilde Hegn – guld og sølv til D12-holdene, guld til Emma i D18 og masser af medaljer til klubben.
-
- Nyt fra eliten – Jacob og Annika leverede karrierebedste resultater ved World Cup i Tjekkiet, er begge udtaget til EM (følg med på DR TV!), og Nikoline hentede 3 medaljer og den samlede World Cup-sejr ved MTBO VM.
-
- Sommerpostkort fra EYOC i Slovenien, Juniorlejr i Norrköping, U1-lejr på Bornholm, veteran-VM i Polen, O-Ringen ved Göteborg og o-ferier i både Bayern, Tjekkiet og Dolomitterne.
-
- Divisionsfinale 3.-4. oktober i Nørlund – klubben arrangerer bustur med overnatning. Meld dig til!
-
- Klubtur til Portugal i uge 42 – der er stadig ledige pladser.
-
- Formandens tanker om naturnationalparken, allemandsret og vores adgang til skoven.
Vi er nu 269 medlemmer – god læselyst, og vi ses i skoven!
